Du behøver ikke have styr på det hele
Ungerværket er et kreativt fællesskab under Kofoeds Skole for unge mellem 18-30 år uden for arbejdsmarkedet, som har brug for et sted at starte igen.
Her kan du møde andre unge, udforske kreative værksteder og skabe mere struktur i hverdagen – i dit helt eget tempo.
Ungerværket
Sammen finder vi en ny start
Hos Ungerværket møder du andre unge, som også har haft brug for et sted at starte igen. Her er der plads til fællesskab, kreativitet og nye rutiner.
Ungerværket giver et kreativt frirum til dig der har behov for en ekstra hånd
Måske kan du genkende noget af det her?
Mange unge hos Ungerværket har følt sig fastlåste, overvældede eller usikre på, hvad næste skridt skulle være.
- Du føler dig presset af jobsøgning eller uddannelse ?
- Du savner struktur i hverdagen ?
- Du har brug for et kreativt frirum ?
- Du føler dig lidt alene i det hele ?
- Du vil gerne i gang igen – men ved ikke helt hvordan ?
Du behøver ikke være “et bestemt sted” for at være velkommen her.
Hvad er Ungerværket?
Ungerværket tilbyder gratis hjælp og støtte til unge, som står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse, og som har brug for en ekstra hånd til at finde vejen tilbage. Gennem fællesskab, aktiviteter og personlig støtte arbejder Ungerværket for at skabe trygge rammer, hvor unge kan opbygge selvtillid, få nye relationer og tage de første skridt mod en mere stabil hverdag.
- Prøve kreative værksteder
- Møde andre ligesindet unge
- Få nye rutiner
- Udvikle dine interesser og kompetencer
- Tage tingene i dit eget tempo
- Du behøver ikke have en plan klar, før du starter.
Her kan du blandt andet:
Det første skridt behøver ikke være stort
Kig forbi til åbent hus
Kom og se stedet, mød menneskerne og mærk stemningen – helt uforpligtende.
Hver fredag kl 10.
Prøv et værksted
På værkstederne kan du prøve kræfter med kreative, praktiske og håndværksmæssige aktiviteter, mens du langsomt finder ud af, hvad der giver mening for dig. Undervejs er der støtte og fællesskab omkring dig, så du ikke står alene, men kan tage små skridt ad gangen.
Du behøver ikke passe ind i en bestemt kasse
Nogle hos os er på sygedagpenge.
Andre er mellem uddannelse og arbejde.
Nogle har brug for fællesskab, struktur eller bare et sted at starte igen.
Der er ikke én rigtig grund til at være her.